Samarbejdet skydes i gang

Ugen er oprundet, hvor drengene fra Wooloo for alvor skyder gang i samarbejdet mellem borgere og kunstnere til kunstfestivalen Well Come. Kunstnergruppen Kultivator er blevet koblet på projektet som kunstnere og kommer i denne uge forbi Dyrk Din By for at møde mange af vores samarbejdspartnere. Her skal kunstnerne tættere ind på Dyrk Din By for, i samarbejde med borgerne, at kunne finde ud af, hvad der skal ske under kunstfestivalen.

 

Torsdag d. 29. oktober kl. 19-21 afholdes der et åbent dialogmøde i Lindeskovskolens Gule Fællesrum, hvor alle er velkomne til at komme og høre mere samt komme med deres input til kunstgruppen.